Porrer med svampe, - både som en forret med en bid brød til og såmænd da også som hovedret, når det skal være lidt let på en kødløs dag. At vi laver porrer med svampe overhovedet, skyldes igen vor norske veninde fra 1946. Hun er årsag til mangen en spændende og anderledes madkreation.
I øjeblikket er de dejlige danske sommerporrer på markedet og kantarellerne er på sit højeste i naturen, blandt eg, birk, bøg og fyrretræer. Sæsonen er lang, - helt hen til november. Ellers står butikkerne klar.
PORRER MED SVAMPE
8-10 porrer
ca. 1 kg kantareller
50 g smør
persille
rasp
ost
Kog porrerne i letsaltet vand til de er møre. Imedens lægges de rensede kantareller i stegepanden, hvori smørret og persillen har dampet i 5 minutter uden at brune. Svampene lægges i, vandet trykkes ud med en ske. Småkoger i 5 minutter.
Læg de kogte porrer på langs på et varmt fad. Strø med rasp og reven ost. Omkring porrerne lægges smørkogte kantareller.
Porrer med svampe nydes med et godt stykke brød og et glas vin eller en øl til.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.