Brombærsaft med farin er en gammel, sød og lækker sag, som er værd at prøve, nu da brombærtiden står for døren. Oftest er det brombærsyltetøj til pandekagerne, der tyes til og det er også godt, men brombærsaft med farin, - det er fantastisk.
Der går selvfølgelig en del bær til, så tag familien med på brombærtur en lørdag eller søndag, gå hjem og lav noget ganske særligt, som vil skabe glæde langt ind i vinteren.
Opskriften er den originale fra 1946.
BROMBÆRSAFT MED FARIN
1 liter saft til 250 g farin
Bærrene knuses, vrides i et klæde og står natten over. Saften måles, sættes over ilden med farinen, skummes og småkoger i 10 minutter.
Hældes på flasker, tilproppes og lakkes. (Det sidste ser vi bort fra).
Flaskerne må være helt rene, skoldede og skyllet med atamon.
Brombærsaft med farin, fortjener en god stund i hyggeligt samvær.
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.