Fransk løgsuppe, serveret med reven ost, en god flütes, en ostemad óg eller en spegepølsemad til er hurtig at lave, kommer der uventede gæster og så smager det skønt. Det kræver sådan set bare, at der er løg og ost i huset.
Opskriften er fra 50erne og til 6 personer
FRANSK LØGSUPPE
25 chalotteløg eller 10 mellemstore løg
1 spsk. smør
salt
paprika
1 1/2 liter vand
Løgene pilles, de små løg skal rystes hele i smørret, men ikke brunes. De store løg skæres ud i tynde skiver, vendes i det varme smør, salt, paprika og vand tilsættes og kun vand. Til ægte løgsuppe må ikke anvendes suppe af nogen art. Under låg småkoger suppen i 45 minutter. Smages til og er færdig.
Servér fransk løgsuppe i suppekopper, overdrysset med revet ost og en god flüte samt evt. yderligere franskbrød smurt med smør og belagt med ost og spegepølse.
Et fint og mættende måltid på en rigtig suppedag.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.