Kalvefrikadeller med brød, serveret med stuvede grøntsager og skarp sauce eller Frikadelles de veau, er i fremstilling ikke meget forskellig fra de frikadeller vi sædvanligvis sætter på panden. Blot er kalvefrikadeller med brød noget anderledes i smag og så er de krydret med muskat og tilsat en anseelig mængde smør.
Prøv disse anderledes frikadeller som en variation til de velkendte i denne gamle opskrift fra 1946.
Opskriften er fra 1946 og rækker til 4 personer.
KALVEFRIKADELLER MED BRØD
1/2 kg kalvekød, hakket
300 g smør
150 g franskbrød
1 dl mælk
2 æg
salt
peber
muskat
1 tsk. revet løg
Kødet skæres ud og males 2 gange gennem kødhakker. Stødes derefter i morter eller røres i skål, idet man tilsætter det kolde smør lidt efter lidt. Brødet - uden skorpe - udblødes i mælken og dette samt krydderierne røres i. Æggene piskes let og kommes i til sidst. Blandes godt og formes til runde frikadeller, der steges i smeltet smør eller fedt.
Kalvefrikadeller med brød serveres med stuvede grøntsager og skarp sauce.
VELBEKOMME
Spise og Rejse
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.