Kastaniesalat efter god gammel opskrift fra 30erne, kan såmænd snart se sin sæson i møde, når spisekastanierne om godt et par måneder er modne. Hvis ikke man er så heldig, at kunne høste kastanier til kastaniesalat fra eget træ eller evt. fra en park, varer det ikke længe, før de dukker op i butikkerne fra udlandet, hvor klimaet er lunere end hos os.
Danskerne kender nok bedst spisekastanier, ristet i ovnen med smør til og nydt foran pejsen en mørk, kold dag, når der bare skal hygges eller som kastaniemos på dåse. Det sidste kan der komme spændende ting ud af.
Læs med på 'Mormors Juleopskrifter'. Her dukker spændende og nyskabende juleopskrifter med kastaniemos op, når julen nærmer sig.
KASTANIESALAT
375 g kastanier
3-4 syltede løg eller 1 stk. syltet asie, skåret i småstykker
mayonnaise
1 knsp. paprika
1 spsk. sherry
1-2 spsk. tomatpuré
Kastanierne gives et lille smit i spidsen. De koges ca. 1/2 time, befris, medens de er varme for skal og den brune hinde. Afkøles og skæres i stykker. Mayonnaisen tilsmages med paprika, sherry og tomatpuré og kastanier og asier vendes i.
Kastaniesalat spises til et stykke ristet brød eller ristet rugbrød og så er den anderledes til frokostbordet.
Spise og Rejse
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.