søndag

Hybengrød

Hybengrød, serveret med fløde er en anderledes, men dejlig måde, at udnytte de sunde hyben på. De fleste opskrifter med hyben angår syltede hyben, hvorimod denne hybengrød, iøvrigt fra vor norske veninde anno 1946, har set nye muligheder.


Hyben er smækfyldt med C-vitaminer og det absolut eneste minus ved hyben er den lange forberedelsestid med at få dem renset.

HYBENGRØD

1/4 kg hyben eller 1 dl hybenpuré
1 1/2 liter vand
ca. 200 g sukker
75 g sagomel eller kartoffelmel
saft af 1/2 citron

De rensede hyben koges i lidt af vandet, sies og vandet hældes igen på bærrene og således fortsættes 3-4 gange. Sidste gang tilsættes citronsaften og sukker efter smag. Saften jævnes med melet, der er udrørt i 1 dl koldt vand. Benyttes puré, sies saften ikke.

Servér en portion hybengrød som dessert eller når lysten melder sig.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.