Farsbrød á la Bøf Lindstrøm er i familie med den svenske Bøf Lindstrøm, der er en pandestegt hakkebøf med kapers, æg og rødbedetern rørt i farsen. I stedet for mayonnaise kan der serveres rødbeder til sammen med brasede kartofler.
FARSBRØD Á LA BØF LINDSTRØM
500 g hakket oksekød
4 skiver syltet rødbede
1 hakket løg
1 spsk. kapers
salt
peber
1 lille æg
1 dl rasp
evt. lidt mælk eller vand
olie
remoulade
1 lille bæger pickles
1 1/2 dl mayonnaise
citronsaft
Kom kødet i en skål og tilsæt hakket løg og hakket rødbede, kapers, salt, peber, æg og rasp. Rør og ælt det hele godt sammen og form et brød i et ildfast fad. Pensl med olie og hæl et par dl vand eller mælk ved.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter.
Kom nu pickles op i en foodprocessor og hak, men ikke helt til mos. Rør det sammen med mayonnaisen og smag til med salt, peber og citronsaft.
Server farsbrødet sammen med remouladen, kartofler og en skål grøn salat.
Farsbrød á la Bøf Lindstrøm kan også serveres på gammeldags vis med brasede kartofler og rødbeder til. Begge dele er godt.
VELBEKOMME
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.