lørdag

LUSSINGER

Lussinger kan nydes som de skønneste pommes frites alene eller som et lækkert tilbehør til stegeretter. Det er efter dejen rosenkålen er dyppet i, lussinger har fået deres navn. Beignetdej, kommer af det franske ord beigne, som betyder lussing.

LUSSINGER

Rosenkål-fritter eller franske fritter
1/2 -3/4 kg rosenkål
friturefedt eller olie

beignetdej
250 g mel
2 1/2 dl øl
2 spsk. olie
2 æggeblommer
1 stor knsp. salt
lidt friskrevet muskatnød
2 æggehvider, stiftpiskede

små træpinde (tandstikkere)

Kog rosenkålene knap møre i letsaltet vand, efter at rodender og yderblade er fjernet. Hæld dem i en si til afdrypning og køl dem helt af på et rent viskestykke. De skal være helt tørre.

Lav en meget tyktflydende beignetdej af  mel, olie, æggeblommer og salt og lad den hvile i stuetemperatur en times tid. Rør så dejen igennem og krydr den med muskat og vend de stiftpiskede æggehvider i.

Opvarm fedtet eller olien i gryde til det syder omkring en tændstik. Dyp hver enkelt rosenkål i dejen og vend det godt rundt. Sæt en tandstikker i hver.
Plump så mange rosenkål i gryden, som der er plads til uden pindene. De små lussinger steges gyldne, tages op med en hulske og lægges på køkkenrulle. Før de spises, kommes de atter en kort tur i gryden og dryppes af. Evt. på én gang i et metalnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.