fredag

GRYDESTEGTE NØGLEBEN MED ENEBÆR

Grydestegte nøgleben med enebær er sammen med hjemmelavet kartoffelmos en vidunderlig efterårsret, der kalder hyggen frem under måltidet. De grydestegte nøgleben serveres på et fad med saucen hældt over.


GRYDESTEGTE NØGLEBEN MED ENEBÆR

4 rigtig gode nøgleben
salt
8 tørrede enebær (knust i en morter)
1 L vand
friskkværnet sort peber
1 laurbærblad
2 spsk. hvedemel
1 1/2 dl koldt vand
1 spsk. ribsgelé
kulør

kartoffelmos
1 kg kartofler 8skåret i stykker)
vand
1 dl kogende mælk
25 g smør
salt

Nøglebenene gnides med salt og de knuste enebær. Lægges i en bradepande og brunes i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter på næstnederste rille. Vend dem under vejs. Det giver smag til saucen.
Læg de nu brunede ben i en stegegryde, hæld vandet ved og tilsæt laurbærbladet. Bring gryden i kog og lad benene simre i ca. 1 time til de er møre.
Kog nu kartoffelstykkerne i vandet 20 minutter uden salt. Hæld vander fra. Tilsæt smørret og den kogende mælk. Pisk til en luftig mos og smag til med salt.
Stegebenene lægges på et fad og holdes varme. el og vand rystes til meljævning, der piskes i den kogende sky fra benene. Kog saucen igennem 2-3 minutter, smag til med salt peber og gelé og tilsæt lidt kulør. Hæld lidt af saucen over stegebenene straks og server sammen med kartoffelmos, resten af saucen og geléen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.