I en travl juletid er det rart med noget nemt. Farsen kan evt. røres om morgenen og hvile sig i køleskabet i løbet af dagen, til den skal bruges, men den må ikke stå til næste dag. Rå fars skal bruges den samme dag.
FRIKADELLER AF LYNRØRT FARS
250 g hakket kalvekød
250 g hakket flæskesmåkød
3 spsk. rasp
1 æg
1 spsk. mel
1 løg
2 tsk. salt
2 drys peber
3 1/2-4 dl apollinaris
ca. 75 g fedtstof til stegning
Bland alle ingredienserne i det hakkede kød på nær apollinaris, som røres i tilsidst. Rør farsen ensartet. Brus fedtstoffet af på panden og form frikadellerne med en ske, der er dyppet i koldt vand først. Steg dem gyldne på begge sider og vend kun frikadellerne én gang undervejs.
Servér frikadeller af lynrørt fars med kogte kartofler, smørsauce, salat, surt som asier, rødbeder eller rødkål til.
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.