Oksefilet á la Rossini eller Filet de boeuf á la Rossini, er en absolut festmiddag i topklasse. Retten indeholder både trøfler og gåselever, så billig er den absolut ikke. - En værdig nytårsmenu, som aldrig bliver bedre.
OKSEFILET Á LA ROSSINI
2 kg højreb
trøfler
spæk
1/2 liter madeira
250 g makaroni
40 g revet ost
40 g smør
80 g gåselever
sauce
30 g smør
35 g mel
5 1/2 dl kogende mælk
1 tsk. salt
1 knivspids peber
1 knivspids løg
1 knivspids muskat
30 g kalvekød
120 g reven, skarp ost
60 g smeltet smør
1 1/4 dl sky fra fileten
mør og mel bages sammen, spædes med den kogende mælk og gives et opkog. Kalvekødet skæres småt ud og brunes i 20 g smør sammen med løget. Når kødet er pænt brunt, hældes det op i den hvide sauce, tilsættes salt, peber og muskat. Småkoger over ganske svag varme i 1 time. Tilsættes skyen fra fileten og koger i 15 minutter.
Fileten skæres ud of spækkes med lidt lange, smalle trøffelskiver. Fileten lægges i et dybt fad og vinen hældes over. Ligger hheri i 3 timer. Herefter beklædes fileten med spækket, surres med bomuldstråd og sættes i ovnen ved 220 grader i 20 minutter. Efter 20 minutter skrues ned på 190 grader og steger herved 30 - 40 minutter.
Når den er færdig tages spækket af og fileten glaseres, idet den først dækkes med saucen, der er taget af ilden. aucen dækkes med det revne ost og det smeltede smør og sættes i en meget varm ovn. Den skal være så varm, så der hurtigt dannes en let brunet skorpe på fileten.
Fileten lægges på et varmt aflangt fad med salat og karse omkring.
Den kogte makaroni skæres i stykker, tilsættes den revne ost, smørret, de i strimler skårne trøfler og gåseleveren, skåret i terninger.
Oksefilet á la Rossini serveres med makaronistuvningen til.
VELBEKOMME OG ET RIGTIG GODT NYTÅR
Noget om Mad
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.