Mesterkokken Rich. Oest Larsen lancerede sidst i 50erne mangfoldige opskrifter. Her hans juleleverpostej fra 1958.
"Jeg vil vædde syv lækre rødspætter, stegt i Oma Mgr. på, at leverpostej står på juleprogrammet i de fleste hjem. Men - nogle har forlagt opskriften - og andre er ængstelige for at gå igang med leverpostejen. Lad mig hjælpe Dem, klip nu, lige med det samme lille frue, denne opskrift ud og hæng den et sted, så De altid har den ved hånden."
(Citat)
MESTERKOKKENS JULELEVERPOSTEJ
500 g svinelever
500 g spæk
200 g saftigt grisekød
3 små skalotteløg
lidt salt
1 tsk. hvid peber
1 tsk. stødt ingefær
2 strøgne spsk. mel
2 æg
1/2 liter mælk eller fløde
Lever, spæk, kød og løg køres 3 gange gennem kødhakkeren. Massen røres med salt, hvid peber, ingefær, mel, æg og mælk eller fløde. Rør farsen godt sammen og kom det i en form, foret med spækskiver.
Bages ca. 1 time i ovnen i vandbad ved .
Næste dag holdes formen i varmt vand, uden der kommer vand ind og leverpostejen vendes ud.
Servér mesterkokkens juleleverpostej på julens frokostborde, gerne med en god sky og en hjemmesyltet rødbede til på et godt stykke rugbrød.
Noget om Mad
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.