fredag

Frikadeller af bælgfrugter

Frikadeller af bælgfrugter, godt på en kødløs dag. Bælgfrugterne leverer en masse gode proteiner til retten, der serveres sammen med tomatsauce, brun eller hvid sauce.

Vær opmærksom på, at bønner og linser skal lægges i blød forud for kogning. Læs på pakken for disse.

Opskriften er fra 1946, lanceret af norsk husholdningslærerinde.


FRIKADELLER AF BÆLGFRUGTER

1 kg blandede bælgfrugter linser, hvide bønner og tørrede grønne ærter, lige dele af hver
1 løg
2 æg
1 porre, hakket
2 spsk. hakket persille
salt
1 spsk. citronsaft
æg til panering
rasp til panering
smør eller mgr. til stegning

Læg bælgfrugterne i blød efter anvisning på pakken. Kog dem sammen til de er godt møre, si dem og mos dem godt i et fad med en træske (brug foodprocessor eller blender). Rør æggene, den hakkede porre, persille, salt og citronsaft i. Form dejen til frikadeller, vend dem i rasp, æg og rasp igen. Steg frikadellerne på panden i let brunet smør.

Samme dej kan fyldes i et udhulet hvidkålshoved. Kålhovedet bindes ind i et rent viskestykke og koges mørt i kogende vand. Ca. 1 1/2 time.

Servér frikadeller af bælgfrugter eller hvidkålshoved med fars af bælgfrugter med en god tomatsauce eller brun eller hvid sauce, lavet af  opbagning af 50 g smør, 40 g hvedemel og ca. 4 dl grøntsagskraft.

VELBEKOMME

Noget om Mad

2 kommentarer:

  1. Hejsa

    Kunne du tænke dig at linke til mit nye website www.bælgfrugter.dk?

    Mange hilsener
    Jens Christensen

    SvarSlet
  2. OK,du er sat på linklisten.Nu kan du føje min blog til din linkliste.

    M.v.h.
    Mormor

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.