Små gyldne kartoffeltærter med indbagt stuvning af enten kød eller fisk eller en god grøntsagsstuvning kan også laves som en stor tærte i en ovnfast form.
Kød eller fisk til stuvningen laves af hvad man nu har af rester i køleskabet. Det er en gammeldags resteret, hvor kød- og fiskerester genopstår som en ny og spændende ret som små gyldne tærter eller som én stor tærte.
KARTOFFELTÆRTER
100 g mgr.
100 g hvedemel
1 g kogte, mosede kartofler
stuvning
30 g smør
30 g hvedemel
1 1/2 dl kød- eller fiskekraft
300 g kød eller fisk (rester)
salt
peber
Mel, mgr. og mosede kartofler (som til kartoffelmos) blandes og æltes til en jævn dej. Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse og udstik runde kager med et glas.
Lav en temmelig tyk fiske- eller kødstuvning og læg lidt på halvdelen af kagerne. Pensl kanterne med æg og lag en udstykket kage på hver som et låg. Tryk tærterne let sammen og tryk kanterne med en gaffel.
Pensl tærterne med sammenpisket æg, læg dem på en smurt bageplade (bageplade med bagepapir).
Kartoffeldejen kan også rulles ud i et større stykke, som bruges til at beklæde en smurt ovnfast form med og et stykke dej til låg. En stuvning af fisk og rejer eller kødstuvning lægges i og låget af kartoffeldejen lægges over, trykkes godt ned om kanten og pensles med æg.
Bag tærterne gyldne i ovnen ved ca. 200 grader i 45 - 60 minutter, alt efter om det er små eller en stor tærte.
Servér kartoffeltærter eller tærte med rosenkål eller andre af sæsonens grøntsager til
VELBEKOMME
Noget om Mad
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.