Gammeldags Hønsesteg

Om gammeldags hønsesteg skriver fru Constantin i sin kogebog anno 1906, at kunstigt opdrættede kapuner og poularder egner sig bedst til stegning, da de er meget federe end almindelige høns, som har bedst af at gå suppegrydevejen.

- Og så kender man en ung høne på dens lidt tykke og kluntede fødder og knæ, medens gamle høns er mere tynde og spidse. Halsen på en ung høne er også ligesom rundere og federe end på en gammel. Brystbenet på den unge høne er bøjeligt, når man trykkerstærkt på dets nederste ende.

Det er almindelig tro, at når en hønes skind er gult, da er den gammel, men det slår ikke altid til, da nogle racer altid er gullige i skindet.

Man må hellere holde sig til de ovennævnte kendetegn, skriver fruen. Ligeledes skal man føle på vingebenspidserne, er de meget hårde og stive, er hønen næppe ung.

Medens vi takker fru Constantin, som forøvrigt hed Mathilde Muus, for hendes fantastiske visdom udi hønens anatomi, må vi hellere komme igang med at stege en høne og det er meget enkelt.

STEGT HØNE

1 fed høne
lidt vand
salt
mgr. til stegning
1 dl fløde
kulør, kan udelades

Den rengjorte høne, uden indmad, brunes i mgr. i en stegegryde. Hæld vand ved, så det står nogle cm op ad hønen og drys lidt salt ved. Kom ikke for meget vand ved, da der så ikke bliver kraft nok i skyen til saucen.
Lad hønen stå og stege sagte til den er mør. 1 1/2 - 2 timer. Kødsaften ved lårene skal være klar.
Tag hønen op af gryden, tilsæt skyen lidt fløde, jævn saucen ganske lidt og smag til med salt. Man kan lade saucen forblive lys eller komme lidt kulør på efter behag.

Servér gammeldags hønsesteg, skåret i nydelige skiver med kogte kartofler, sauce og en god syltetøj eller gelé. Agukesalat er også godt til.

VELBEKOMME

Noget om Mad