Træet blomstrer og sætter masser af frugter, som modner hen i august måned. De har desværre en meget kort holdbarhed, når de først er plukket. Vi forærer til højre og venstre og propper maverne til det yderste. Alligevel står vi med en masse frugter, der skal bruges her og nu.
Også i butikkerne er det nemt og forresten billigt, at købe en bakke ferskner og forvandlede dem til herligt, gyldent marmelade. Det er selvfølgelig udenlandske ferskner og disse ferskner matches nemt af de danske.
Ferskenmarmelade, laver jeg efter opskriften i den grønne syltebog. Nogen gange har jeg tilsat lidt kanel, - en smag der klæder fersken og nogle mandelsplitter.
FERSKENMARMELADE
1 1/2 kg friske ferskner
evt. 1 dl. vand
1/2 kg melis
1 lille brev Rød Melatin (jeg følger opskriften på Melatinposen)
Fersknerne skoldes og flås, stenene tages ud. Frugtkødet skæres i stykker og overhældes med vandet, hvis de ikke er saftmodne. Frugten bringes i kog under låg og koges sagte nogle minutter, til den er mør. Det meste af sukkeret tilsættes og koges med 10 minutter. Melatin og resten af sukkeret blandes godt og drysses langsomt i under omrøring. Kogetid : 2 minutter. Marmeladen hældes op og bindes til.
Dejligt at have til de mørke vinterdage.
Lidt fatcs om ferskner
Ferskner indeholder bor, - et spormiddel i rigelige mængder. Bor ser ud til at påvirke hjernens elektriske aktivitet i retning af større hjernebølgeaktivitet. Mangel på bor gør derimod folk sløve.
Anbefalet dagsdosis nås nemt ved at spise et par æbler og 100 g jordnødder om dagen. Desuden indeholder broccoli, pærer og druer rigeligt med bor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.