Stegte ål er en overordentlig luksusspise og noget sæsonpræget. Højsæsonen for ål starter til august og fortsætter ind i efteråret.
Ofte ses stegte ål på menuen på restauranter, som nu f.eks forleden dag i Dragør Nyt denne annonce fra café Espersen :
Lørdag den 14. august
ÅLEGILDE PÅ CAFÉ ESPERSEN
- godt med snaps som altid
Bordbestilling
- kun få pladser tilbage
Vi steger nu selv vore ål og det på følgende måde :
STEGTE ÅL
Ferske ål, så mange som pengepungen tillader, thi de er dyre
mel
salt peber
rigeligt smør eller mgr. til stegning
Skær ålene i tilpas lange stykker, ca. 8-10 cm og dyp dem i melet, tilsat salt og peber. Varm panden godt op og lad fedtstoffet bruse af. Panden skal være helt dækket af fedtstof før stegningen (ingen bare pletter). Læg ålestykkerne på panden og steg dem gyldne på alle sider. De steges ved jævn varme, for at de kan blive gennemstegt. Vend dem kun én gang og stik ikke i dem.
Server stegte ål med stuvede kartofler eller kartofler og persillesovs. Om der skal en dram eller to til er en smagssag.
VELBEKOMME
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.