Ribshorn er gode til en kop kaffe. Opskriften er meget gammel og det er faktisk synd, man ikke ser mere til disse herlige horn. De fortjener virkelig en renæssance.
RIBSHORN
Dej :
120 g blødt smør
150 g mel
25 g gær
3 spsk. mælk
2 æggeblommer
1 1/2 tsk. revet citronskal
lidt citronsaft
1 knsp. salt
Fyld :
Ribbede ribs, sukres godt med flormelis ( bærrene skal ikke være våde)
Opløs gæren i mælken, tilsæt smør, mel, æggeblommer, citronskal, citronsaft og salt. Ælt dejen godt og stil den koldt i mindst en time. Måske passer mængden af mel ikke. Prøv dig frem. Udrul dejen og skær den i trekanter, der belægges med de sukrede ribs. Rul trekanterne sammen fra den brede ende. Pensles med sammenpisket æg og strøes med sukker.
Sættes på en plade med bagepapir og bages gyldne ved 190-200 grader i ca. 15-20 minutter.
Perfekt til en kop kaffe.
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.