søndag

Riskugler

Riskugler efter en god, gammel opskrift er fine til en sommerdessert eller blot lidt sødt til kaffen. Risengrød behøver ikke kun at være forbundet med vinter- eller juletid, men kan spises på alle tider af året. - Og så er riskugler spændende og smager fantastisk godt.


RISKUGLER

200 g ris (grødris)
1 L mælk
60 g sukker
vanilie
lidt smør
1 æg
rasp
fedtstof

Risen koges ikke for mør sammen med vanilien og sukkeret. En bageplade smøres med smør, massen stryges på og køles af. Af den afkølede masse formes små kugler. De vendes først i det piskede æg, derefter i raspen og koges gyldne i det hede fedtstof. En chokolade- eller karamelsovs spises til.

Da opskriften er skrevet ordret efter original opskrift, vil jeg nu tillade mig, at kommentere lidt på den. F.eks. en bageplade smøres med smør. I vore dage vil vi jo nok lægge et stykke bagepapir på pladen i stedet for at smøre denne.Det sparer en masse rengøring. Jeg vil mene, at en frugtsovs af f.eks. purerede, friske jordbær eller hindbær, sødet med lidt flormelis er godt til riskugler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.