Hybenmarmelade

Hybenmarmelade sælges i forskellige varianter, fremstillet industrielt. Der er nu ingen grund til at færdigkøbe hybenmarmelade, hvis man som jeg syntes, det er hyggeligt at lave den selv.
Hybensæsonen står snart for døren og det er vældig hyggeligt at begive sig ud i naturen, evt. nogle stykker sammen for selv at hjembringe råvaren til et godt produkt, der skal fylde op på hylderne til de mørke vinterdage med mindet om en god sommer og eftersommer.

Hyben indeholder store mængder C vitamin, alene det, gør dem til en eftertragtet spise og så smager de jo godt, - men indrømmet, det tager lang tid, at befri dem for kerner og blomst. Så kan man jo sidde flere sammen om arbejdet og lade snakken gå, des større bliver glæden, når der tages hul på lækkerierne.

Min første tysklærer boede i 50erne nær ved på en stor hjørnegrund med en vældig hybenhæk omkring. I hybensæsonen skulle man passe på, for det lykkedes altid for nogle store skolebørn at bemægtige sig nogle hybenkerner, det, der blev kaldt for kløpulver og det var ikke spor morsomt, at få dem ned ad ryggen.

Der skiftes mellem to opskrifter år efter år. Opskriften fra Den Grønne Syltebog og opskriften fra fra Frøken Jensens kogebog, den er med æbler. I år bliver det den fra Den Grønne Syltebog.

HYBENMARMELADE

1 1/2 kg hyben eller 750 g rensede hybenskaller
1/2 L vand
saft af 1 citron
500 g melis
2-3 tsk. Rød Melatin

Blomst og stilk klippes af friske hyben, der derefter flækkes. Kernerne fjernes. Hybenskallerne skylles, hakkes fint på bræt eller blender og koges under låg i vand og citronsaft ca. 15. minutter. Det meste af sukkeret tilsættes og koges med 10 minutter. Melatin og resten af sukkeret blandes omhyggeligt, drysses i frugten under omrøring og koges med 2 minutter. Marmeladen skummes, fyldes i Atamonskyllede glas og bindes til med det samme.

I mit barndomshjem spiste vi ikke kun hyben som marmelade på et stykke brød. Ofte var der hybenmarmelade på bordet til en varm middagsret.