Fyldt Melon

Fyldt melon er den perfekte dessert i sommervarmen og så kan den tilberedes i god tid, da den skal serveres iskold. Festlig ser det jo også ud. I det hele taget er der ud over fyldt melon, mange spændende måder at servere melon på, mere herom de næste dage. Samtlige opskrifter er fra en opskriftsamling, dateret 1951.

Endelig kan fyldt melon serveres året rundt, da import muliggør adgang til meloner alle årets måneder.

FYLDT MELON

1 melon
ferskner
pærer
æbler
brombær
hindbær
bananer, hvis man har
sukker
nogle dråber citronsaft
lidt hvidvin eller cognac
melonens egen saft

Blandingen kan selvfølgelig varieres efter ens egen smag.

På melonens top afskæres et låg, kernerne og saften kommes på en sigte, så saften kan dryppe af, kernerne fjernes. Melonen udhules forsigtigt, og dens i små stykker skårne kød blandes med de andre bær og frugtterninger samt med melonens egen saft, citronsaften, hvidvinen eller cognac'en, sukres godt og fyldes i den udhulede melon. Låget sættes på og frugten stilles meget koldt i nogle timer.

lidt om melonen


Melonen stammer fra Ostindien. De er meget varmekrævende og det satte en naturlig grænse for dens udbredelse nord for Alperne. Det var først, da varmebedet i slutningen af 1500-tallet blev opfundet, der blev forudsætning for at dyrke meloner i Nordeuropa.
I begyndelsen af 1600-tallet opstod "melonklokken", som var en klokkeformet beholder af glas. Den blev sat over de sarte planter og flyttet efter behov. Senere kom små flytbare drivhuse med den fordel, at de kunne ventileres.


I begyndelsen af 1600-tallets første del kom melonen så til Danmark. Block skriver i sin havebog fra 1647, at melonen har samme karakter som agurker, men det er ikke til at de vil "artis hos os, thi de vil ha' en varm og frisk luft, dersom de skal bære."


Oprindelig var det herregårdshaverne, der dyrkede meloner, men handelsgartnerne gjorde det muligt for almindelige mennesker at spise melon. Havde man råd og kunne betale de dengang dyre frugter, var muligheden til stede.


Danske gartnere koncentrerede sig om den gulkødede netmelon, men tiltrak også nye sorter, der egnede sig til danske forhold, med focus på skaltykkelse, så de kunne tåle transport. I 1908 indførtes forhøjede importafgifter på meloner, ferskner og abrikoser, hvilket satte yderligere skub i dyrkningen af meloner i Danmark.


I vore dage, dyrkes ikke mange meloner i Danmark, hvorimod en anselig import foregår fra det sydlige Europa med Spanien og Israel i front.


Først i 1700-tallet begynder opskrifter på meloner at dukke op i danske koge- og især syltebøger. I første halvdel af 1800-tallet blev der serveret frisk melon ved de store middagsselskaber. Dens plads var mellem suppen og fisken. I slutningen af århundredet blev melonen til en decideret dessert.
I dag anvendes meloner i såvel forretter som i desserter, drinks og snacks.