tirsdag

FYLDT HVIDKÅL

Fyldt hvidkål er en ret, der tidsmæssigt kræver nogle timer at få færdig.

I går stod det endnu uklart, om der skulle laves fyldt hvidkål eller en stor portion dampende hvidkålssuppe. Begge retter, gedigne gamle danske retter og begge kendinge fra barndommen dengang i 50erne.
Valget faldt altså på fyldt hvidkål, så må suppen vente lidt, til det bliver koldere i vejret.


FYLDT HVIDKÅL

1 hvidkålshoved
fars af 1 pund hakket svinekød, rørt som til en god kødbolle

Fjern de 2 yderste blade. Skær roden af i bunden, så hovedet står plant. Gem låget, det skal lukke kålen senere. Med en kniv udhules hvidkålshovedet så der opstår et hulrum i kålen. Fyld nu den gode fars i dette hulrum og læg låget på igen. Bind det godt fast med bomuldsgarn.
Hvidkålshovedet koges nu i letsaltet vand i en stor gryde ca. 3-3 1/2 time.
Fyld ikke alt for meget vand ved, væsken skal bruges til sovs bagefter, og den skulle jo gerne smage af lidt.
Efter kogning lægges det fyldte hvidkålshovede i et dybt fad og der laves en sovs af kogevandet.

Server fyldt hvidkål med faste hvide kartofler og sovsen til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.