søndag

HELSTEGT MØRBRAD MED SVAMPESOVS

Helstegt mørbrad med svampesovs er sådan en dejlig weekend ret. Hvis det er en stor mørbrad, er der nok til 4 personer i denne opskrift.


1 stor mørbrad
smør
salt
peber

sauce
1 finthakket skalotteløg
1-2 spsk. smør
150 g champignon i skiver
2 flåede, hakkede tomater
salt peber
2 dl piskefløde
1 spsk. fransk sennep
persille

Sørg for, at mørbraden er pudset pænt af og steg den hel i en gryde. Start med at brune den på alle sider, drys med lidt salt og peber og hæld en anelse vand ved. Steg i ca. 15-20 minutter, medens mørbraden vendes undervejs.

Til sovsen svitses løget i smør og champignong kommes ved sammen med tomat. Krydr med lidt salt og peber og tilsæt fløden. Lad saucen snurre 8-10 minutter og smag så til med sennep.

Anret en portion kogte, løse ris ( til 4 pers. ) på et fad. Skør mørbraden i tynde skiver og arranger dem på risene. Drys persille over retten og server med saucen i en skål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.