torsdag
GRÆSKARTÆRTE
dej
180 g mel (3dl)
100 g smør
3 spsk. vand
3/4-1 kg græskar
1/2 dl vand
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. sukker
fyld
75 g brun farin (1 1/4 dl)
2 æg
2 1/2 dl mælk
2 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk.mstødt kanel
salt
1/2 dl cognac
Kom melet i en skål, skær det kolde, ikke hårde smør i stykker og smuldr smør og mel sammen med fingrene. Tilsæt koldt vand og saml dejen hurtigt. Sættes tildækket i køleskab 1/2 time.
Del græskarret og fjern kernerne. Skræl det med en kartoffelskræller. Skær frugtkødet i tern og kog dem i en gryde ca. 40 minutter til de er helt møre, sammen med vand, salt og sukker.
Blend det kogte græskarkød eller passér det gennem en sigte. Køl mosen helt af og bland så de øvrige ingredienser til fyldet i. Rør det hele godt sammen.
Tænd ovnen ved 175 grader. Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Dejen skal gå 3-4 cm op ad siderne. Fordel fyldet i formen og bag tærten i ca. 50 minutter. Græskartærten skal føles fast og være gylden på toppen. Der må ikke hænge noget ved en strikkepind.
Græskartærte serveres kold eller lun med flødeskum eller creme fraiche, evt. tilsat lidt kanel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.