fredag

SURSØD GRYDERET

Gryderet til et par dage må være aktuel nu, da efterårsferien går på hæld. Brug weekenden til at gå på oplevelse i naturen eller andre spændende ferieoplevelser. Sursød gryderet kan laves færdig i dag og med fordel varmes op de næste par dage. Det med at varme den op, gør den kun bedre og bedre.
Opskriften her er til 4 personer, men kan selvfølgelig dobles op eller som man nu har brug for.
Det er en typisk snurreret, som passer sig selv, når først tingene er gjort klar til gryden.



SURSØD GRYDERET

500 g okseklump eller bov, skåret i tern
1 hakket løg
2 fed finthakkede hvidløg
1 peberfrugt i strimler
4-5 gulerødder i skiver
2 spsk. mgr.
knust ingefær
2 1/2 dl opvarmet bouillon
salt
peber
2 spsk. vineddike
1 1/2 tsk maizenamel
2 spsk. vand
2 spsk. tør sherry
2 spsk. sukker
2 psk. ægte soya

Brun kødet godt i mgr. i en stegegryde og herefter alle grøntsagerne. Hold lidt peberstrimler tilbage. Drys ingefær over og lad kød og grøntsager snurre nogle minutter. Hæld den varme bouillon i gryden, tilsæt salt, peber og vineddike. Lad retten småsnurre under låg mindst 2 timer til kødet er godt mørt.
Lav en jævning af maizenamel og vand og jævn retten. Tilsæt sherry, sukker og soya. Smag retten til og pynt med strimler fra peberfrugten.
Sursød gryderet serveres med spaghetti eller kartoffelmos.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.