Gravad laks er skønt på et stykke godt hvidt brød, gerne ristet og så med sennepsdressing til. Det er jo nemt at købe gravad laks i butikkerne, men har man en lystfisker i familien eller bare lyst til at lave tingene selv, lader det sig også gøre.
En laks på ca. 2- 2,5 kg vil være en passende størrelse, at gå i gang med.
Det er nødvendigt, at være omhyggelig med tilberedningen, da her jo er tale om rå fisk.
GRAVAD LAKS
1 laks 2-2 1/2 kg
2 spsk. groft salt
2 spsk. sukker
1 knsp. salpeter
1 tsk. hvid peber
dildkviste
Rens, skrab og befri laksen for ben omhyggelig uden at rive fisken i stykker. Skær fisken i to fileter. Bland alle ingredienser til gravningen sammen.
På et stort spækkebrædt, dækket med staniol eller bagepapir, lægges den ene laksefilet med skindsiden nedad. Drys nu krydderierne over fisken og drys med rigeligt dild. Læg den anden filet med kødsiden nedad, vendt modsat, således der bliver en tyk og en tynd side i hver ende. Dæk fisken med rigeligt dild og læg et andet spækkebrædt over.
Sæt laksen i køleskab, skal stå under pres. Efter 12 timer fjernes krydderierne og fileterne skæres i ikke for tynde skiver uden skind. En skarp kniv er nødvendigt og der skæres på skrå.
Server lakseskiverne arrangeret på et godt stykke hvidt brød, gerne ristet sammen med frisk dild og en sennepssovs rørt af olie, sennep, farin, hvid peber og sukker.
Det er nemmest at smage sig frem til sovsen. Også hvad angår mængde, som jo varierer efter, hvor mange der skal bespises.
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.