søndag

Chokoladelagkage

Chokoladelagkage er ganske enkel, bestående af to lag med chokoladesmørcreme imellem. Chokoladebundene kan opbevares nogle dage i kagekassen og en chokoladelagkage er hurtig at lægge sammen med smørcremen, - melder lysten sig til noget lækkert til kaffen eller komme fremmede.

Naturligvis kan opskriften på chokoladebundene reduceres ned til to stk., men de skal såmænd hurtig nok få ben at gå på, når først de ligger klar.


Opskriften er til 6 bunde.

CHOKOLADELAGKAGE

bunde
250 g mgr.
250 g sigtet florsukker
lidt vaniliesukker
6 æg
50 g kakao
2 strøgne tsk. bagepulver
250 g mel

chokoladesmørcreme til 1 lagkage
100 g smør eller halvt smør/halvt mgr.
2 spsk. kakao
80 g florsuker
2 hele æg

glasur
florsukker
kakao
lidt kogende vand

Mgr. røres med florsukker, æggene og kakao tilsættes sammen med vaniliesukker. Mel, tilsat bagepulver røres i og dejen fordeles ret tyndt i velsmurte lagkageforme. Der bliver 6 bunde af portionen.
Kagerne bages ved 225 grader i 12 minutter. Bundene gemmes og lægges sammen to og to.

chokoladesmørcreme
Rør fedtstoffet blød med florsukkeret, tilsæt kakao og de hele æg.

Læg to bunde sammen med smøcremen. Kom glasuren over og pynt evt. lagkagen med kokos tundt i kanten, medens glasuren er våd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.