fredag

Kirsebærhatte

Kirsebærhatte, skønne små konditorkager med form som en lille napoleonshat smager skønt til en kop kaffe. Kirsebærrene kan erstattes med cocktailbær og det bliver de bestemt ikke ringere af. Dejen til kirsebærhatte hæver ikke, men rulles ud efter at have stået koldt. Dejen kan stå færdig i køleskabet i flere dage og blot tages frem samtidig med at kaffen sættes over. Der bliver ca. 50 kager af portionen.

I en tid, hvor danskernes lyst til at bage selv er stigende, dels p.g.a., at hjemmebagt smager bedre, det er billigere end bagerbrød og så passer det godt ind i tidsånden, er det oplagt at bage lidt godt til weekenden og i dette tilfælde er den fine gamle opskrift fra 50 erne på kirsebærhatte et godt bud. Fine at byde kaffegæster.


KIRSEBÆRHATTE

300 g mel
250 g mgr.
75 g sukker

fyld
afdryppede, syltede kirsebær uden sten eller cocktailbær

Mgr. hakkes ud i melet, sukkeret tilsættes og dejen æltes sammen. Dejen lægges koldt og rulles derefter ud. Dejen afstikkes til medaljer, der er som en lille konditorkage og på midten af dejen lægges kirsebærret. Tryk dejen om kirsebærret, ligesom en lille napoleonshat, og kagen bliver som en trekant.
Kagerne skal ikke smøres, de sættes på bagepladen og bages ved 225 grader i 8-10 minutter.

Så er der kun tilbage, at sætte sig behageligt tilrette med en god kop kaffe og de dejlige kirsebærhatte på kagefadet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.