torsdag

Oksegryde med smør-ris

Oksegryde med smør-ris er en god og dejlig ret, opstået i 50 erne som en hjælp til den nygifte husmoder, der for første gang skal lave gæstemiddag, da retten praktisk nok kan laves dagen i forvejen, klar til at tilsætte gulerødderne, lige før retten kommer på bordet. Oksegryde med smør-ris serveres også gerne med ærter til. I den oprindelige opskrift er foreslået dåseærter til serveringen, men i vore dage må foretrækkes frosne eller friske ærter, ifald man er midt i sæsonen.


Opskriften er til 6 personer.

OKSEGRYDE MED SMØR-RIS

1-1 1/4 kg oksekød fra inderlår
3 hakkede løg
mgr.
salt
peber
2 dl rødvin
paprika
1 fed hvidløg
6 dl kogende vand, tilsat kødekstrakt
jævning
karotter eller gulerødder, skåret i mindre stykker

Kødet skæres i strimler eller firkanter og brunes i en gryde i det meget varme fedtstof sammen med løgene. Derefter tilsættes krydderier, hvidløg og rødvin samt vandet og det hele snurrer under låg i 1 1/2 time, indtil kødet er meget mørt. Så jævnes skyen med lidt meljævning og smages til med smør. Tilsidst anrettes maden i et festligt fad eller en kasserolle og øverst lægges kogte gulerødder, skåret i mindre stykker.

smør-ris

2 kopper ris
3 kopper vand
75 g smør

Ris og vand bringes i kog og koger 12 minutter under låg, hvorefter smørret røres i risene med en gaffel og trækker nu i 12 minutter.

Oksegryde med smør-ris serveres med smørdampede ærter til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.