onsdag

Majorens Frokostret

Majorens frokostret er fin, ifald man skulle have en rest stegt/kogt okse eller kalvekød tilovers fra middagen dagen før. Almindelig hakket oksekød kan også anvendes, hvis ikke der er nogen rester.

Opskriften er creeret af Kirsten Hüttemeier sidst i 50erne og er beregnet til 4 personer.


MAJORENS FROKOSTRET

dej
200 g mel
150 g mgr.
2 spsk. sur fløde (creme fraiche eller fromage frais)

fyld
stegt/kogt hakket okse- eller kalvekød (eller 250 g hakket oksekød og 50 g mgr.)
løg
tomatketchup
sennepspickles

En rest stegt eller kogt kød hakkes, tilsættes ketchup, pickles, rå, hakkede løg eller syltede løg. Det hele smages til med salt og paprika.
Eller rå, hakket oksekød brunes i mgr. og tilsættes de forskellige krydderier og ingredienser.
Køl kødet af, det skal være koldt.

Dejen : Mgr. hakkes ud i melet og fløden tilsættes. Rul dejen ud, anbring halvdelen af det kolde kød og fold den øvrige dej over. Kanterne trykkes godt sammen. Skær 4-5 dybe snit i dejen og flyt stangen over på en smurt plade (plade med bagepapir). Pensl med fløde og bages i ovnen ved 225-250 grader i 20 minutter.

Servér majorens frokostret med rørt smør, tilsat persille og sennep samt marinerede tomatskiver og julesalat eller en skål grøn salat til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.