I 50erne lød opfordringen bl.a. - TÆNK PÅ UDSEENDET - SPIS SUND MAD
En hel dags sund mad anno 1958 var lig med grøntsager, frugter, god afvekslende kost, æggeblommer og indimellem tomat- eller appelsinjuice.
Morgenmaden kunne bestå af presset appelsinsaft, dernæst en portion gryn, kornflakes eller et blødkogt æg samt ristet brød med marmelade eller honning. Talte man kalorier var stærk, god te og knækbrød med skrabet smør og marmelade aktuelt.
Det var ikke meningen, vi skulle sulte, - blot tænke lidt over, hvad vi puttede i munden.
Til frokost salat af grøn salat eller julesalat med 1 tomat og 1/2 grape frugt skulle give nyt mod til resten af dagen.
Bøf tatar med rå æggeblomme, rå løg, hakkede rødbeder var en klassiker, og gerne lagt på ristet brød for at mætte mere.
Middagen skulle dels bestå af frugt og grønt, flettet ind på en fiks måde.
SPINATSUPPE
Opskriften er til 4 personer
1 lille pk. frossen spinat
1/2 liter mælk eller fløde
salt
lidt sukker
50 g smør eller mgr.
2 dl suppe eller bouillon
jævning
Spinaten kommes i en gryde med mælk, salt, sukker, smør og suppe og varmes forsigtig op. Jævnes og smages til.
Spinatsuppe serveres som den er eller den tilsættes kogte æg, gulerødder eller rejer.
PERSILLEDAMPET FISK MED BAGTE KARTOFLER
Opskriften er til 4 personer
10-12 rødspættefileter
klippet persille
smør
salt
peber
hele kartofler med skræl
Fiskefileterne pakkes ind i aluminiumsfolie sammen med meget persille, salt en smørklat og gerne et par stænk sherry eller citronsaft. Papiret pakkes tæt omkring, lægges i et ildfast fad og bager på denne måde i ovnen ved 225 grader i 20 minutter.
Serveres med stuvede champignoner eller blot store, rå halverede kartofler, hvis snitflade er penslet med olie, stegt sammen med fiskepakkerne i ovnen i 45 minutter.
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.