Søtungefilet med spinat og champignoner, serveret med svampesauce, små faste kartofler og en grøn salat til, er da en lækker fiskeret at byde gæster på.
Vi burde stadig spise noget mere fisk. Det er både sundt og godt, tildels på grund af den gode fiskeolie.
Mange frygter benene i fisk, men i opskriften her er frygten ubegrundet, da fisken er fileteret.
Opskriften er til 2 personer og kan ganges op efter behag. Lanceret af Kirsten Hüttemeir sidst i 50erne.
SØTUNGE MED SPINAT OG CHAMPIGNONER
1 søtunge
laurbærblade
eddike
500 g frisk spinat
salt
1 spsk. olie
rejer
champignonsauce
350 g friske champignons
2 spsk. smør
citronsaft
3 dl tynd fløde
salt
meljævning
sherry
Køb søtungefileter eller bed fiskehandleren filetere søtungen. Fisken kommes i lunken vand med salt, laurbærblade, eddike, og varm op til kogepunktet. Fisken må ikke koge.
Spinaten renses og damper hel i oli, tilsat salt. Straks spinaten er faldet sammen, er den færdig. Hak den groft og læg den på et fladt ildfast fad. herover anbringes fisken og svampesaucen hældes over.
Til svampesaucen snurrer de rensede champignoner i smør, tilsat citronsaft, salt og lidt efter tilsættes fløden. Saucen koger 5 minutter. Jævn den og smag til med sherry.
Servér søtungefilet med spinat og champignoner, overhældt med rejer, med resten af saucen, små faste kartofler og en grøn salat.
VELBEKOMME
Noget om Mad
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.