Kålhoved med grøntsager er en variant af gammeldags fyldt hvidkål.Kødfarsen er her erstattet med en grøntsagsfars, som efter behag kan varieres og sættes sammen af de grøntsager, man holder mest af og som klæder hinanden. Desuden kan farsen tilsættes rester af kogt, stegt, fersk eller salt kød samt noget af det udhulede kål.
Denne udprægede hverdagsret, kålhoved med grøntsager kan serveres med en lys sauce, lavet af kogevandet eller en god tomatsauce.
Der er fine vinterhvidkål i butikkerne til en billig penge. Sådan et hvidkål giver mad til mange munde og samtidig er familiens sundhed tilgodeset.
KÅLHOVED MED GRØNTSAGER
1 hvidkålshoved
fars
100 g selleri
200 g gulerødder
200 g grønærter
200 g majroer
40 g smør
1 spsk. fløde
1 spsk. finthakket persille
salt
peber
1 dl revet brød (rasp)
1 knsp. løg
1 æg
Grøntsagerne renses, koges og skæres ud. Males 1 gang igennem kødmaskinen med smørret og evt. kødrester, skåret i stykker. Brødet udblødt i æg og fløde tilsættes sammen med persille og krydderier. Rør farsen godt.
Udhul kålhovedet og skold det. Fyld dejen i det udhulede kålhoved. Hvis dejen indeholder kød, hæld da et par dl stegesky i kålhovedet. Et kålblad lægges over hullet som låg og yderst bindes et rent bomuldklæde om kålhovedet.
Læg kålhovedet i en gryde med kogende saltet vand og lad det småkoge i 1 - 1 1/2 time.
Det er klogt at lægge et træbrædt eller lignende i bunden af gryden for at forhindre klædet i at brænde fast.
Servér kålhoved med grøntsager med en lys sauce eller tomatsauce og kartofler om ønskes.
VELBEKOMME
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.