Pandekager med italiener-kød ligner en forløber for det, vi i dag kender som madpandekager med fyld. Disse sælges overalt som konvience food. Allerede sidst i 50erne, lancerede Kirsten Hüttemeir denne fine opskrift på pandekager med italiener-kød, som består af pandekager uden sukker, rullet om stegt, krydret, hakket kød.
PANDEKAGER MED ITALIENER-KØD
pandekagedej af :
150 g mel
lidt salt
lidt paprika
2 æg, stiftpisket æggehvide + blomme
ca. 2 1/2 dl mælk
italiener-kød af :
300 g hakket kalvekød
2 spsk. baconfedt
2 hakkede løg
2 - 3 tomater eller puré
salt
peber
paprika
lidt sherry
mgr. til bagning af pandekagerne
æggehvide
rasp
smørklatter
revet ost
Dejen til pandekagerne piskes sammen og tilsidst tilsættes de stiftpiskede æggehvider. Bag tynde pandekager i lidt fedtstof.
Til italiener-kød brunes løg og kød i det varme fedtstof, tomater, krydderier og sherry steges med i 4 - 5 minutter. Dette fyld smøres over pandekagerne, der rulles sammen, paneres i æggehvide og rasp. Læg de panerede pandekager i et ildfast fad, læg smørklatter og drys revet ost over. Sættes i ovnen ved 225 grader i 8 minutter.
Server pandekager med italiener-kød sammen med en skål grøn salat.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.