Så står vi her igen, - jeg havde nær sagt som miss Sofie . . . as every year James, med en del appelsiner efter julen, som enten hurtigt tørrer ind eller mugner, hvis ikke de bliver spist nu.
I år vælger jeg at lave en appelsinmarmelade og har derfor været på jagt i den gamle kogebog efter en passende opskrift. Opskriften fra 1932 includerer imidlertid skallen. Det kræver usprøjtede appelsiner, hvilket mine ikke er. Pesticider og pesticidrester var øjensynlig ikke noget, der var focus på, på det tidspunkt.
Alligevel er denne gamle opskrift anvendelig, ifald der anskaffes usprøjtede appelsiner. Ellers er Den Grønne Syltebog leveringsdygtig i appelsinmarmelade uden skal, så den må jeg vælge.
APPELSINMARMELADE (anno 1932)
12 appelsiner
vand
1 1/4 kg sukker til hver kg masse
12 appelsiner skæres i stykker så tynde som muligt, kernerne tages ud og appelsinerne sættes i en krukke med vand, så det lige står over appelsinerne. Det henstår i 24 timer, det hele vejes og man tager 1 1/4 kg melis til hver kg masse. Koges i halvanden time. Hældes på glas og tilbindes snarest.
APPELSINMARMELADE UDEN SKAL (Den Grønne Syltebog)
Ca. 1 1/2 liter
10 små saftige appelsiner
ca. 1 1/2 kg saft
evt. revet skal af 3 citroner
500 g melis
1 lille brev Rød Melatin
Frugterne skylles godt. Appelsinerne pilles og deles i både. Kernerne og den tykke midterstreng fjernes. Bådene drysses lagvis med sukkeret. Citronsaften hældes over. Citronskallerne kan evt. rives fint og tilsættes. Når syltetøjet safter, varmes det langsomt og koges sagte i 10 minutter. Melatin og 1 spsk. ekstra sukker blandes godt og drysses fint ud over frugten under omrøring.
Kogetid 2 minutter. Syltetøjet hældes op og bindes til.
Noget om Mad
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.