tirsdag

Rødspætter med blomkål og tomater

Rødspætter med blomkål og tomater, serveret med rørt smør eller en god bearnaisesauce, skal ses som et supplement til den tilbagevendende stegt fiskefilet med kartofler og smørsauce eller persillesauce. - Overhovedet ikke, at der er noget galt i det, men til tider kan det nu godt volde vanskeligheder, at finde på noget spændende og alternativt.

Opskriften her har sine godt 100 år på bagen, - alligevel evig ung og aktuel og som sædvanlig i disse meget gamle opskrifter, - mål og vægt er noget mangelfuld. I dette tilfælde betyder det nu ikke alverden.


RØDSPÆTTE MED BLOMKÅL OG TOMATER

rødspættefileter (beregn 2 stk. pr. kuvert)
fast blomkålshoved
æg
stødt brød (rasp)
rigelig klaret til stegning (smør eller mgr.)
stort fast blomkålshoved
vand
salt
tomater, flået og skåret i halve, som steges på pande i smør.

Sæt et fast blomkålshoved over at koge i letsaltet vand.
Fiskefileterne dyppes i først sammenpisket æg og herefter i rasp. Steges gyldne i rigelig smør på panden.
Arranger de stegte fileter smukt på et fad og blomkålen deles i mindre stykker, som lægges udenom fisken.
Det hele blomkålshoved kan også lægges på et fad og dækkes af fiskefileterne. Læg en kant af de halve stegte tomater omkring.

Servér rødspætter med blomkål og tomater med rørt smør eller en god bearnaisesauce til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.