Æblekage fra Lyø, er en gammel egnsret fra Lyø. Her har man serveret æblekagen ved festlige lejligheder siden 1800 tallet.
Æblekagen fra Lyø adskiller sig fra de fleste æblekager ved, at her anvendes rå æbler i stedet for æblemos. På Lyø foretrækker man Filippaøbler. - Og så er det individuelt, om der skal kanel eller vanilie i sukkeret eller om det kun skal være sukker, og i så fald hvilken slags.
Det er her som med så mange andre retter, - hver husmoder har sin facon at gøre æblekage på.
Med aner i den Lyø'ske muld er det mig en glæde, at præsentere gammeldags æblekage fra Lyø.
ÆBLEKAGE FRA LYØ
250 g daggammelt, skorpefrit franskbrød
125 g mgr. eller smør
250 g sukker (melis, lys farin eller rørsukker)
2 tsk. kanel eller vaniliesukker (kan udelades)
5-6 æbler
Flødeskum, rigeligt af den
Riv franskbrødet på et rivejern. Smelt smør eller mgr. og bland det med brødet. Bland sukker med kanel eller vanilie. Skræl æblerne og skær dem i helt tynde skiver.
Læg bagepapir i et fad eller en form. Læg et lag brødblanding, æbler og sukkerblanding i lagvis. Begynd og slut med brødblanding. Pres det hele godt sammen.
Æblekagen bages i ovnen til den er gylden ved 150 grader i 1 1/2 - 2 timer. Det afhænger af størrelsen.
Lad æblekagen stå til næste dag, så er den nemmere at få ud af formen.
Når den er færdig, har den godt af at stå natten over i formen, fordi den ellers er svær at få ud.
Servér æblekage fra Lyø med flødeskum til en rigtig glad kop kaffe
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.