Er man så heldig, at alle omkring bordet kan li' varm ost er her en virkelig sjov og gammel opskrift på osterouletter. -Vovet var det, at sammensætte ost og hvidkål.
Til osterouletter skal bruges et hvidkålshoved, - brug nogle af de inderste sprøde og fine blade og gem så resten af kålhovedet til en anden dag. Det er godt til stuvet hvidkål, brunkål, irsk stuvning m.m.
En fin ret til en kødløs dag.
OSTEROULETTER
Store, fine hvidkålsblade (de inderste blade af hvidkålshovedet)
tykke lunser fed, mild ost
salt
paprika
Fingertykke lunser mild,fed ost lægges på et hvidkålsblad, der rulles sammen som en roulade. Rouladerne lægges i et ildfast fad, overdrysses med salt og paprika og bager i ovnen ved 180-200 grader i 20-25 minutter.
Hvidkålen skal være mør og blød og osten varm og flydende.
Osterouletter serveres straks, de kommer ud af ovnen med ristet rugbrød til.
NOGET OM MAD
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.