torsdag

Rosmarinus

Mesterkokken Rich. Oest Larsen, gav sidst i 50erne en masse spændende, selvkomponerede opskrifter og små finesser fra sig, som repræsentant for Oma margarine.
Opskrifterne var ikke altid lige præcise, så vi må prøve os lidt frem indimellem.


Pudsige kommentarer, ledsagede de mange opskrifter til datidens husmødre. Bl.a denne :

"Det er ikke hver dag, De må ind på apoteket frue, for at købe ind til middag, men hvis De vil ha' fuld glæde af denne festlige og usædvanlige middagsret, må De en tur ind til apotekeren og snakke med ham om Rosmarin."
"Et krydderi med en pikant, kraftig smag, - stærkere, men lidt sødere end peber. Men læs lige denne her, så får De lyst til at prøve !"

ROSMARINUS

1 stykke skært kalvekød (behøver ikke være det dyreste)
mgr. til stegning
3 fed hvidløg
6 store ituskårne tomater
2 tsk. rosmarin
2 dl hvidvin
lidt vand
salt
peber
lidt kold mgr.
lidt fløde

Brun kødet på alle sider i en gryde med brusende mgr. ved ikke alt for høj varme. Kom hvidløg, tomater,rosmarin og hvidvin ved. Lad det hele dampe under låg til kødet er mørt. Ca. 1 1/2 - 2 timer og kom så lidt vand ved.
Kødet skæres i stykker i tykke skiver, som lægges tilbage på plads igen. Skyen gnides gennem en sigte, smages til med salt og peber og piskes op med lidt kold mgr. og lidt fløde.

Servér Rosmarinus med løse ris og et glas hvidvin til.

VELBEKOMME

Noget om Mad