tirsdag

Panerede æbler

Panerede æbler, serveret varme med cremesauce eller serveret kolde med flødeskum til er en spændende variant af ovnbagte æbler som vi kender dem flest. Rigtig lækre en vinterdag, hvor hyggen hersker inden døre.

Opskriften på disse æbler er langt over hundrede år gammel og ikke præcis, så vi må skønne os lidt til mængde og bagetid.


PANEREDE ÆBLER

Æbler
æggeblomme rørt med lidt fløde eller smeltet smør
rasp
sukker og kanel eller sukker og revet citronskal
marmelade, gerne hindbær

Æblerne skrælles, udstikkes, dyppes i æggeblomme, rørt med lidt fløde eller i smeltet smør. Vendes i rasp, blandet med sukker og kanel eller revet citronskal. Fyldes med en god marmelade.
Bages i ovnen ved god varme 200-225 grader til de er møre indvendig og faste udvendig.

Servér Panerede æbler varme med cremesauce til eller kolde med flødeskum til.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.