onsdag

Crépes Parisiennes

Crépes Parisiennes er ægte fransk og sidst i 50erne begik datidens mesterkok Rich. Oest Larsen en stak af disse pandekager under overværelse af gårdmandskonen Kathrine. Det kom der en morsom ordveksling ud af.

"Æ do tovlig ?" sa' Kathrine, en stor og stout gårdmandskone og hendes pandekager var ligeså . . . . . godt med puddersukker på.
En dag fik mesterkokken lov til at regere i Kathrines køkken og beskriver, hvordan man skulle ha' set hendes ansigt, da han hældte likør på pandekagerne og brændte det af igen. Hun indrømmede da, at de småbitte pandekager var meget lækre.


"Her er et par opskrifter - så kan De kære frue se, hvad De foretrækker". (Mesterkokken)



CRÉPES PARISIENNES

125 g mel
50 g sukker
3 små æg
4 tsk. fløde
1 glas cognac
en anelse salt
ca. 1 dl mælk
50 g fintknuste makroner
50 g smeltet mgr.

Ingredienserne røres sammen til en dej, og hviler en times tid. Bag så små fikse, nuttede pandekager i rigeligt mgr. på en godt varm pande.

Skal det være Crépes Suzettes, rulles de sammen. Kom Curacao-likør over. Sæt en tændstik til og brænd likøren af.

Det er mgr. i dejen, der gør de små pandekager så lækre, sprøde og knasende i kanten.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.