onsdag

Banansalat

Banansalat er en morsom gammel salat fra lige sidst i 40erne. Det var dengang endnu ikke så traditionelt med salatskålen på bordet, som det er i vore dage. Sådan en banansalat er god til skinkeretter, farsretter og til stegeretter og så er det forresten en god smagsoplevelse ingredienserne, banan, kartoffel, æg og æbler imellem.


BANANSALAT

4 bananer
4 kogte kartofler 2 hårdkogte æg
1/2 citron
1-2 sure æbler
1 spsk. kapers
3 spsk. eddike
1/2 tsk. sennep
4 spsk. olie
4 spsk. varmt vand
salt
peber

De rensede bananer skæres i 3 cm lange og 1 cm brede strimler. Æggene skæres i skiver og kartofler og æbler i tern. Stænkes med citronsaft. Alle krydderier blandes, tilsættes vandet og hældes over bananerne, kartoflerne og æblerne. Salaten lægges højt på en salatskål, æggeskiverne lægges ind imellem. Rundt om pyntes med salatblade, hvis man har det og det hele overstrøes med de hakkede kapers, persille eller karse.

Banansalat bliver bedst, hvis den får lov at trække lidt, før den skal serveres.

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.