Forklædt torsk, var i 1958 at regne for billig mad. I vore dage indtager torsken rigtignok pladsen som en af de dyre fisk, men det skal nu ikke hindre os i at tilberede en dejlig ovnret med fisk. Forklædt torsk serveres med Sofies æggesauce og kogte grøntsager efter årstiden til. Jeg vil nu gå så vidt, som til at anbefale en god kartoffel også.
Opskriften er til 4 personer
FORKLÆDT TORSK
1 pk. frosne torskefileter eller 3-4 ferske fileter
salt
peber
paprika
5 tomater
smør- eller margarineklatter
sofies æggesauce
2 æggeblommer
salt
2 toptsk. mel
citronsaft
1 dl væde fra fisken
3 dl fløde
50 g smør
Torskefileterne skæres ud i passende stykker, lægges i et ildfast fad og krydres. Tomatskiver og smørklatter lægges over. Fadet dækkes med aluminiumsfolie. Bager 20 minutter i ovnen.
Til saucen piskes alle ingredienserne sammen og det hele bringes i kog. Smag saucen til og kog et par minutter mere.
Servér forklædt torsk med saucen og årstidens kogte grøntsager og kartofler til.
Mormors Juleopskrifter
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.