Guldringe er meget lækre og stammer i bund og grund fra Sverige. Guldringe bages i små kranseforme på størrelse med linseforme, drysset med finthakkede mandler, således at ringene udenpå fremstår overdrysset med hakkede mandler.
Opskriften er lanceret af Kirsten Hüttemeier i 1958 og der bliver ca. 18 ringe.
GULDRINGE
240 g smør
85 g sukker
2 æggeblommer
25 g søde mandler
150 g mel
finthakkede mandler til formene
Smør og sukker røres blødt, tilsættes æggeblommerne og de smuttede, hakkede mandler og til sidst røres melet i. Dejen fordeles i de små kranseforme, der er smurt godt og drysset med hakkede mandler.
Bages ved god varme, 225 grader i 10-12 minutter. Kagerne står et øjeblik, tages ud af formene og afsvales på rist.
Nu er bunden lagt til en god kop kaffe med lækre guldringe til.
Mormors Juleopskrifter
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.