søndag

Fransk Kartoffelret

Fransk kartoffelret, en både billig og rar ret fra sidst i 50erne. Det er hverdagsmad og så er her lejlighed til at bruge en rest skinke eller pølse, hvis ikke der vælges sild. - Og så passer fransk kartoffelret sig selv i ovnen, når først forarbejdet er gjort.


FRANSK KARTOFFELRET

10 kartofler
2 store løg
salt
peber
1 lille ds. sild eller 150 g skinke eller tilsvarende pøle
3 dl mælk eller tynd fløde
mgr. klatter

Kartoflerne skrælles og skæres i skiver og lægges lagvis i et ildfast fad med de rå løgringe og sild, skinke eller pølse, skåret i mindre stykker. Indimellem drysses med salt og peber og tilsidst hældes mælk eller fløde over. Øverst lægges margarineklatter over og fadet sættes i ovnen ved 200-225 grader i ca. 45 minutter til alt er mørt.
Af og til hældes lidt mere mælk eller fløde over.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.